HUL I ØRET

HVOR GAMMEL SKAL MAN VÆRE FOR AT FÅ HULLER I ØRERNE?

Du skal være fyldt mindst 6 år. Er du under 18 år, skal du have en fysisk underskrift eller mundtlig tilladelse via telefon fra forældre/værge, hvor opkaldet foretages i butikken.

HVAD KOSTER ET HUL I ØRET?

Normalprisen for et hul i øret er 120 kr. pr. hul – inklusiv ørering.

HVILKE BUTIKKER LAVER HULLER I ØRERNE?

Du kan få lavet huller i ørerne i alle vores Pilgrim butikker i Danmark, pånær i Magasin Fields.

Det er en drop-in service, så du behøver ikke at bestille en tid forud. Dog kan vores personale være nødsaget til at bede dig komme igen lidt senere, hvis der er meget travlt i butikken.

HVILKEN DEL AF ØRET KAN MAN FÅ LAVET HULLER I?

Du kan få lavet hul i hele øreflippen og i den del af brusken, der følger ørets kant.

HVILKE ØRERINGE BRUGES TIL AT LAVE HULLER I ØRERNE?

Vi har et udvalg af øreringe, som vi bruger specifikt til at lave huller i ørerne. Disse er pakket i sterile pakker for at undgå infektion.For mere information omkring huller i ørerne kan du kontakte den enkelte Pilgrim-butik. Det vil sige, at hvis du f.eks. gerne vil have huller i ørerne i Aarhus, skal du kontakte Pilgrim-butikken i enten Bruuns Galleri, Storcenter Nord eller Magasin Aarhus.

HVOR MANGE HULLER KAN MAN FÅ LAVET AD GANGEN?

Du kan max få lavet et hul i brusken og to huller i øreflippen ad gangen – pr. øre.

HYGIEJNE
  • Ørestikkerne, der skydes i øret, er lavet af kirurgisk stål.
  • Ørestikkerne er sterilt pakket og bruges kort tid efter åbning af pakken, derefter kasseres de.
  • Øre og pistol sprittes af, inden hullet laves.
  • Personalet spritter ligeledes også hænder af inden berøring af pistol og øre.
EFTERFØLGENDE PLEJE
  • Undgå at pille ved ørestikken.
  • Kig til ørestikken dagligt og rens den.
  • Vær tålmodig med helingstiden – nogle skal bruge mere tid end den anbefalede (6 til 12 uger).
  • Et hul vil altid kunne gro sammen – også noget tid efter helingsperioden. Er man derfor glad for sit hul i øret, så lad altid et smykke sidde i og aldrig have et tomt hul.
  • Skulle der opstå problemer med dit nye hul i øret, så kontakt butikken hvor du fik det lavet - her vil de kunne rådgive og vejlede dig.
  • Vi henviser derudover også til den udleverede folder, som du får tilbudt, efter du har fået lavet et hul. Her kan du også finde råd og vejledning til dit nye hul i øret. Folderen finder du også her